Doula og privat fødselsforberedelse

I forlængelse af mit tætte samarbejde med privat jordemoder Anne Ruby og min yogaundervisning for gravide tilbyder jeg også privat fødselsforberedelse og hjælp som doula (fødselshjælper).

En doula er en kvinde, som selv har født, og som er uddannet til at støtte forældre før, under og efter deres barns fødsel. Ordet doula kommer fra græsk og betyder ”kvinde som hjælper”.

En doula erstatter ikke jordemoderen, faderen eller andre pårørende – doulaen er en ekstra støtte til den fødende og hendes pårørende.

For den fødende og hendes pårørende, er doulaen at betragte som ”deres advokat” – en vidende, opmuntrende og omsorgsgivende støtteperson, hvis arbejde det er at hjælpe familien til en god fødselsoplevelse.

Til stede under hele fødslen

En doula er til stede gennem hele fødslen, uanset hvor længe fødslen varer, så der altid er en tryg og kendt professionel på fødestuen.
En doula laver fødselsforberedelse, støtter under selve fødslen og hjælper med etablering af amning og bearbejdelse af fødselsoplevelsen.
En doula hjælper med fysiske og mentale teknikker moderen til at klare fødslen bedst muligt og få den bedst mulige oplevelse.
I bl.a. Australien, England og USA bruger mange gravide par doulaer. Der er lavet en del undersøgelser, og fordelene er tydelige.
Jeg tilbyder også efterfødselsyoga i hjemmet med fokus på at skabe forbindelse til åndedrættet, berolige nervesystemet og kickstarte genoptræningen af bækkenbund og kernemuskulatur.
Læs mere om doula støtte her og her.

“If a doula were a drug it would be unethical not to use it”  Dr John H. Kennel

Hvis I er interesserede i at høre mere om, hvad jeg kan tilbyde som fødselshjælpende yogalærer, så kontakt mig endelig.

Privat fødselsforberedelse

Jeg kommer gerne hjem til jer og afholder privat fødselsforberedelse – både teori og praksis. I sætter selv dagsordenen og vælger hvilke emner, I vil fokusere på.

Den private fødselsforberedelses omdrejningspunkt er den teoretiske og praktiske viden, I skal bruge for at skabe de bedste forudsætninger for en god fødselsoplevelse. Få indblik i og uundværlig viden om fødslens fysiologi, og lær hvordan du som partner til en fødende kvinde kan støtte og hjælpe hende.
I vil blive præsenteret for redskaber til smertelindring, massage, rebozo og gode råd til vigtige beslutninger under fødslen.

Kontakt mig for at høre og aftale nærmere.

Linje Maria Alligham

Du har en speciel plads i mit hjerte

Nu hvor det hele er ved at være landet efter graviditetens afslutning, fødslen og den første über sensitive tid, vil jeg bare sige til dig, at jeg nu for alvor mærker, hvor kæmpe en positiv soltråle på alt i forløbet, det har været at have dig med på sidelinjen. Jeg, og vi, er SÅ glad(e) for den beslutning. Ikke bare med din professionelle og støtte, indlevelse og praktiske/fysiske hjælp, men i stor grad takket være den person, du er; empatisk, kærlig, rummelig, givende, inspirerende og frisk – ikke bange for det ukonventionelle!
Jeg sidder og læser en bog (The Aware Baby af Aletha J. Solter), hvor der er et lille fint afsnit om en doulas effekt på fødsler. Alt sammen læsning, vi var bevidste om på forhånd, men nu kan jeg virkelig selv mærke det i min krop og mit sind, og det føles fantastisk. Der står, at doulaen er der for at “mother the mother” og udfylder en anden rolle end en fødselscoach eller støtteperson såsom faderen; – doulaen taler forældrenes ønsker, doulaens deltagelse reducerer behovet for smertestillende medicin, forbedrer moderens opfattelse i og af fødslen, giver større succes ved amning, mor har højere selvfølelse/-tillid efter fødslen. Alt dette kan jeg genkende, og jeg er dig så taknemmelig for det. Du har en helt speciel plads i mit hjerte, fordi vi delte denne kæmpe proces og oplevelse – og for den måde, du er og var på i det.

Line, mor til Jonathan

Linje Maria Alligham

Det gav utrolig god mening med dig som doula

Jeg synes selvfølgelig, at vi havde en fantastisk oplevelse, det var dejligt, at vi var to til at deles om at hjælpe Line. Jeg følte, at det var godt for Lines tryghed at have dig med, og dermed var det jo også godt for mig, som jo gerne ville have at Line var tryg igennem hele fødslen! Det var også rart at have vores egen “advokat” med som kunne hjælpe med at tale vores sag, når nu vi ikke kunne være hjemme, selv om der aldrig var optræk til uenighed med jordemødrene. Jeg har aldrig været typen, som har haft lyst til at have, forældre, veninder etc. med til fødslerne af mine børn, men det gav utrolig god mening med dig som Doula, og jeg kan sagtens se os bruge dig igen en anden gang. Endnu en gang tak for hjælpen!

Christian, far til Jonathan

Linje Maria Alligham

Maria sørgede for ro og tryghed

Vores udgangspunkt var, at denne gang skulle være anderledes. Fødslen af vores første barn endte med et akut kejsersnit efter mange timer i en hospitalsseng. Efter den fødsel var vi begge, men især Linnea mærket af fødselsforløbet. Denne gang ville vi være sikre på, at vi havde en, der kunne støtte os hele vejen gennem fødslen og som kunne kommunikere vores ønsker til hospitalets personale.

Maria var der for os i tiden op til fødslen med råd og vejledning til, hvordan vi kunne gøre fødslen tryk og hyggelig. De indledende møder med Maria gav ro og tro på, at vi godt kunne det her, og at vi da selvfølgelig kunne føde naturligt. Under fødslen var hun de ekstra varme hænder og den guidende stemme, som gav tryghed hos os begge. Hun var den, der havde overblikket, og sørgede for at vi holdt os til vores ønsker, selv om de ikke nødvendigvis passede med hospitalets. Og mere generelt sørgede hun for, at der var en hyggelig og afslappet stemning på stuen igennem hele forløbet. Vi er så glade for, at vi valgte at have Maria ved vores side og er kun kede af, at hun ikke var der første gang.

Linnea og Oskar, forældre til Viktor

Linje Maria Alligham

Nothing less than phenomenal

I knew from the start that I wanted an intimate birth experience and hoped to keep it as natural and personal as possible. After meeting Maria, who was my pre-natal yoga instructor, I quickly found out she focused on exactly what I was looking for. We agreed she would be our doula for the birth, and she was nothing less than phenomenal! Very supportive, very enthusiastic and very understanding of our personal situation, wants and needs. It was fantastic to have her as my extra support, along with my amazing husband, and together we had an amazing birth experience – all natural and totally wonderful…AND memorable. I would highly recommend Maria for anyone who is interested in truly understanding what their body is capable of when birthing a child and looking to experience it with enlightenment, strength and love.

Erin, mom to Ruby June

Linje Maria Alligham

Maria var en kæmpe hjælp

Jeg følte ikke kun, at Maria var der for min kone skyld, men bestemt også som min hjælper. Hun bragte ro, glæde og god energi, der gjorde hele oplevelsen mere behageligt. Hun var en kæmpe hjælp, lige fra måneder op til fødslen, hvor vi sammen grundigt gennemgik hele fødselprocessen fra A til Z, til den tirsdag morgen kl 6, hvor jeg ringede hende op og råbte “vandet er gået!” Dagen foløb præcis, som jeg ønskede, og kl. 19 kom vores datter til verden. Som en nybagt far, kan jeg varmt anbefale Maria som doula.

Brian, far til Ruby June

Linje Maria Alligham