En ny yogababy
Under hele forløbet brugte jeg de vejrtrækningsøvelser, som jeg havde lært af dig. Aldrig har jeg tænkt så mange gange på farven rød- Læger og jordemødre roste mig til skyerne for min evne til at slappe af og mente også, at det var derfor, at jeg var så åben og det gik så hurtigt i begyndelsen. De sagde, at de ofte oplever det med kvinder, der har gået til yoga.
Så stor ros til dig for at gøre min fødsel meget lettere – og selv om jeg havde smerter, så er jeg sikker på, at det ville have været meget værre, hvis jeg ikke havde lært at styre min vejrtrækning. Så Maria, tusind tak – og jeg håber, at jeg snart kan joine efterfødselsholdet hos dig.
Charlotte R., elev på gravidhold hos Nalini Yoga.
Inspirende, motiverende og solidt fysiologisk fundament
Jeg har gået til yoga hos Maria i snart 3 år på mit arbejde og nyder det hver eneste gang. Maria har en unik evne til at gøre træning både sjovt og nærværende. Hun er god til at tilpasse øvelserne til den enkelte, samtidig med at vi får et godt fællesskab som hold. Jeg tror, det største udbytte, jeg har fået, er en meget bedre kropsbevidsthed og forståelse for, hvad der er godt for min krop. Jeg er først begyndt at træne som voksen og har ikke vidst, hvordan jeg bedst tog hensyn til min krop. Maria giver en enorm tryghed i træningen, da hun har grundig kendskab til kroppen, og hvordan den hænger sammen. Jeg kan varmt anbefale Maria for god alsidig træning, der er også er sjovt og motiverende.
Helene W., elev på firmahold i FTF-A
It was a great birth
I had an amazing experience – was able to put into practice many of the positions and breathing techniques you taught us in your class. I must say that I really enjoyed your classes and felt empowered and ready for labour following them. Thank you.
Catherine M., elev på YOJO gravid
Smittende engagement og træning med sindsro
Jeg har i cirka et år gået til yoga hos Maria gennem min arbejdsplads FTF-A. I yogaen har jeg fundet en træningsform, der passer til mit temperament, men jeg har også fundet ud af, hvor meget det betyder at have en underviser, der er dygtig og engageret, og det er Maria.
Jeg har fået en større kropsforståelse, fordi Maria er rigtig god til at fortælle én, hvordan ens krop skal være, for at man udfører øvelserne rigtigt. Yoga hos Maria kan mærkes både fysisk og psykisk, jeg går altid derfra med større sindsro. Mine varmeste anbefalinger af at gå til yoga hos Maria – man bliver lidt afhængig af det.
Maria S., elev på firmahold i FTF-A.
Inspirerende, udfordrende og fantastisk for krop og sjæl
Vi har deltaget på Marias yogauddannelse. Maria er en fantastisk engageret underviser, og vi er blevet inspireret til at betragte både krop og sjæl fra helt nye indgangsvinkler. Med yogaen kommer vi ind i dele af kroppen, som vi ikke kan nå med Pilates eller anden træning alene. Vi oplever Marias faglige indsigt og praksis som høj standard, hun har en meget jordbunden og ærlig måde at formidle yogaen på. Marias uddannelse er kvalitet serveret af et dejligt og helt menneske.
Bodil Bach og Ulla Kjærsgaard, indehavere af Pilates Aalborg.
Tak for et super godt forløb!
Efter din undervisning har jeg fået en meget bedre kropsbevidsthed og holdning – og fandt ud af at det jeg troede var en gammel skade (en stiv og øm lænd) meget mere handlede om, at jeg løftede forkert og samtidig ikke havde styr på min kernemuskulatur. Din undervisningsstil er opmuntrende og udfordrende på samme tid, og jeg synes du skabte en god, glad og positiv stemning på holdet. Desuden var det fedt, at vi gik i dybden med stillingerne, så man faktisk lavede et rigtigt hundestræk og en effektiv kobra og derigennem også fik øget kropsbevidsthed.
Lethe, elev på efterfødselsyoga-hold
Du har en speciel plads i mit hjerte
Nu hvor det hele er ved at være landet efter graviditetens afslutning, fødslen og den første über sensitive tid, vil jeg bare sige til dig, at jeg nu for alvor mærker, hvor kæmpe en positiv soltråle på alt i forløbet, det har været at have dig med på sidelinjen. Jeg, og vi, er SÅ glad(e) for den beslutning. Ikke bare med din professionelle og støtte, indlevelse og praktiske/fysiske hjælp, men i stor grad takket være den person, du er; empatisk, kærlig, rummelig, givende, inspirerende og frisk – ikke bange for det ukonventionelle!
Jeg sidder og læser en bog (The Aware Baby af Aletha J. Solter), hvor der er et lille fint afsnit om en doulas effekt på fødsler. Alt sammen læsning, vi var bevidste om på forhånd, men nu kan jeg virkelig selv mærke det i min krop og mit sind, og det føles fantastisk. Der står, at doulaen er der for at “mother the mother” og udfylder en anden rolle end en fødselscoach eller støtteperson såsom faderen; – doulaen taler forældrenes ønsker, doulaens deltagelse reducerer behovet for smertestillende medicin, forbedrer moderens opfattelse i og af fødslen, giver større succes ved amning, mor har højere selvfølelse/-tillid efter fødslen. Alt dette kan jeg genkende, og jeg er dig så taknemmelig for det. Du har en helt speciel plads i mit hjerte, fordi vi delte denne kæmpe proces og oplevelse – og for den måde, du er og var på i det.”
Line, mor til Jonathan, født 16. februar 2014
Læs flere referencer fra doulaforløb her.